Altaner, lys, luft og udsigt til havnefronten

110 m² - Amerika Plads 32B, 2. 2, 2100 København Ø

Beskrivelse

Nordlyset, som er navnet på dette flotte byggeri, er blevet til i et tæt samarbejde mellem arkitektfirmaet C. F. Møller og billedkunstneren Ruth Campau – resultatet er en unik og velfungerende ejendom. Boligerne er kendetegnet ved tidløs arkitektur, et spændende og godt materialevalg samt funktionalisme i hverdagen. Stor solrig vestvendt fælles tagterrasse.

I denne lejlighed er der foretaget en lang række tilvalg og eksklusive løsninger – her er super fine skibsplankegulve med gulvvarme og et stort badeværelse, som fremstår meget delikat med glaslåge i brusenichen og stor skabsvæg med vaskeafdeling !

Lejligheden ligger på 2. sal og har 2 gode altaner – en mod vest / gården og en mod øst. Derfor er her altid mulighed for at finde en hyggelig plads med sol og læ. Indvendigt i lejligheden er der en god loftshøjde – 2,65 meter – og store vinduespartier, der sikrer masser af dagslys i lejligheden. Her er selvfølgelig elevator, dørtelefon og mulighed for at leje en P-plads i P-kælderen under Amerika Plads. Foreningen udlejer en gæstelejlighed til beboerne. Du kan læse mere om ejendommen på www.efnordlyset.dk

Lejlighedens 110 kvadratmeter er særdeles godt udnyttet : stor entré med indbyggede skabe, lys og lækker køkken / alrum / stue løsning med udgang til begge altaner – det fungerer rigtigt godt. Køkkenet er fra BOFORM. Her er et stort soveværelse med indbyggede skabe og udgang til den østvendte altan, et værelse / kontor / stue med udgang til den vestvendte altan og endelig et lækkert badeværelse.

Amerika Plads, som de seneste år har været i en rivende udvikling, ligger ideelt for det moderne storbymenneske – tæt på alt det væsentlige. Langelinie med Den Lille Havfrue har sin egen historie – Kastellet er endnu ældre og har sin helt egen charme året rundt. Når du bor i Nordlyset, har du de bedste muligheder for en dejlig gåtur langs Øresund eller et hyggeligt besøg i City.

Ejerlejlighed Til salg
  • Sagsnummer : 5758KM
  • Udbetaling : 270.000 kr.
  • Ejerudgift : 4.429 kr.
  • Brutto ex. ejerudgift : 21.443 kr.
  • Netto ex. ejerudgift : 19.211 kr.
  • Boligareal : 110 m2
  • Etagertotal : 7
  • Antal rum : 3
  • Byggeår : 2006
  • Energimærke : B
5.395.000 kr.

Dokumenter

Mægler info

KAAS & MARKSØ  

Kontakt mægler

Jeg vil gerne kontaktes
Bestil fremvisning
Giv bud
Style Selector
Select the layout
Choose the theme
Preset colors
No Preset
Select the pattern